Åbner i en ny fane
Muldvarp, der stikker hovedet op af jorden

Muldvarpeskræmmere – skræmmer de muldvarpen væk fra din have?

Muldvarpeskræmmere lover meget. Se hvordan de virker, og om de holder muldvarpen væk.

+2.000 tilfredse kunder

Fra 2.000 kr. inkl. moms
Vi kører i hele Danmark
Hjælp alle dage kl. 7-23

Vil du ringes op af os?

Vi svarer som regel inden for 2 timer. Læs, hvordan vi behandler dine oplysninger, i vores privatlivspolitik.

På de fleste markeder findes der forskellige vidundermidler der kan løse et problem for dig. Når det drejer sig om muldvarpe bekæmpelse, reklameres der ofte for muldvarpeskræmmere. Disse skal efter sigende udsende en høj lyd, som muldvarpene ikke bryder sig om, og derfor forsvinder ud af din have.

Hvordan virker en muldvarpeskræmmer?

En muldvarpeskræmmer udsender en højfrekvent lyd, som skadedyr ikke skulle bryde sig om. Du bekæmper muldvarpene ved at placere en eller flere muldvarpeskræmmere i eller ved muldvarpeskuddene i din have. Lyder jager så muldvarpen væk.

Typer af muldvarpeskræmmere

Muldvarpeskræmmere er stave, som du stikker ned i jorden. De adskiller sig mest på, hvordan de får strøm, og hvad de udsender.

Batteridrevne skræmmere

Den klassiske skræmmer kører på store batterier, typisk 4 stk. af typen R20 eller LR20, som ofte ikke følger med. Den udsender en tone eller en vibration med faste mellemrum og virker uafhængigt af vejret.

Skræmmere med solcelle

En solcellemodel har et indbygget genopladeligt batteri, som oplades af lyset. Du slipper for at skifte batterier, men den skal stå et sted med lys, og om vinteren kan opladningen blive for svag.

Lyd, vibration og ultralyd

Nogle skræmmere kaldes ultralydsskræmmere, mens andre udsender en hørbar tone eller en vibration, der skal minde om et rovdyr i jorden. Flere modeller kombinerer lyd og vibration. Der findes også duftposer, som skal holde muldvarpen væk med lugt i stedet for lyd.

Hvor kan man købe muldvarpeskræmmere?

De kan købes mange steder. Nogle gange kan du finde dem billigt hos dit lokale supermarked, men ellers kan de købes i byggemarkeder eller i webshops. Prisen varierer fra omkring 50 op til et par hundrede kroner for en enkelt skræmmer.

Hvad skal du kigge efter, når du køber en muldvarpeskræmmer?

Vil du prøve en muldvarpeskræmmer, er der nogle ting, der gør det lettere at få noget ud af den:

  • Regn med et mindre område end på æsken. Producenterne angiver typisk 200 til 1.250 m² under optimale forhold. Lyd og vibrationer dæmpes hurtigt i jorden, så i en stor have skal du bruge flere skræmmere.
  • Vælg strømkilde efter haven. Batterimodeller virker hele året, mens en solcellemodel kræver, at den står i lys.
  • Tjek, at den tåler vejret. Skræmmeren står ude i regn, frost og sol, så den skal være vandtæt og UV-bestandig.
  • Sæt den tæt på de aktive gange. Placér den ved de nyeste skud, hvor muldvarpen faktisk graver.
  • Giv den tid, men ikke for meget. Nogle producenter skriver, at der kan gå 2-3 uger, før du ser en virkning. Kommer der stadig nye skud efter et par uger, virker den ikke i din have.
  • Køb et sted med returret. Så kan du levere skræmmeren tilbage, hvis den ikke gør en forskel.

Virker muldvarpeskræmmere?

Der er meget forskellige holdninger til, om muldvarpeskræmmere har en effekt på muldvarpe og mosegrise.

Der er meget lille indikation på at muldvarpskræmmere har den ønskede effekt på muldvarpe. I Danmark er der foretaget undersøgelser på mosegrise hos Statens Skadedyrslaboratorium, og her er det tydeligt at mosegrisene er ligeglade med den højfrekvente lyd.

I Tyskland er der foretaget lignende tests med muldvarpe, og de lader sig heller ikke genere af lydene. Højfrekvent lyd bør også optages hurtigt i jorden, hvorfor radius for en skræmmer ikke kan være ret stor.

Jeg har selv været med til at teste muldvarpeskræmmere af i et par sommerhushaver, og her havde de absolut heller ingen effekt.

Ligeledes har jeg hørt andre der har afprøvet muldvarpeskræmmere, hvor muldvarpen endda lavede et nyt muldvarpeskud lige ved siden af en aktiv skræmmer.

Flere privatpersoner har dog over årene, meldt om positive effekter i deres haver, ved anvendelse af muldvarpeafskrækker.

Rådet herfra er derfor at du kan prøve at anvende muldvarpeskræmmere. Men hav ikke forventninger om en mirakelkur. Muldvarpesakse er det mest effektive våben til muldvarpe bekæmpelse.

Findes der en muldvarpeskræmmer, der er bedst i test?

Vi har ikke fundet en uafhængig dansk test af muldvarpeskræmmere. De lister over de bedste skræmmere, du finder på nettet, bygger ofte på producenternes egne tal og på brugeranmeldelser, ikke på målinger i rigtige haver.

Den bedste uafhængige undersøgelse, vi kender, er fra University of Aberdeen. Forskerne Gorman og Lamb testede tre skræmmere, der udsendte vibrationer, og fulgte muldvarper med små radiosendere. Muldvarperne lod sig ikke skræmme væk, og forskerne påpeger, at den slags vibrationer dæmpes hurtigt i jorden. Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet Animal Welfare i 1994.

Kommer der fortsat nye skud, er det mere sikkert at fange muldvarpen. Se, hvilke muldvarpefælder der findes, eller få professionel hjælp til muldvarpebekæmpelse.

Professionel hjælp

Vil du hellere slippe for selv at gøre det?

Virker skræmmeren ikke, eller er der mange muldvarpe, bekæmper vi dem effektivt for dig.

Åbent
alle dage kl. 7-23
Pris
Fra 2.000 kr. inkl. moms
Udføres af
Skadedyrservice Nordkysten
Ring 30 60 56 57Eller bliv ringet opEller bliv ringet op

Vil du ringes op af os?

Vi svarer som regel inden for 2 timer. Læs, hvordan vi behandler dine oplysninger, i vores privatlivspolitik.

Professionel hjælp

Virker skræmmeren ikke? Så klarer vi det

Skriv dit nummer, så ringer vi dig op og giver en pris.

1
Send dit nummer
Det tager under et minut.
2
Vi ringer dig op
Du får en pris, før vi aftaler tid.
3
Muldvarpene bliver bekæmpet
Alle dage mellem kl. 7 og 23.
Muldvarpeskud i græsplænen
Ring nuBliv ringet op